I Team Gallus vil vi tilbyde træning i de spil, hvor der er tilstrækkelig efterspørgsel og hvor det er muligt at finde en træner.
Se http://www.teamgallus.dk/saesonhold/ for aktuelle hold.
Counter-Strike 2 (CS2)
Counter-Strike 2 er et taktisk online first-person shooter spil. Spillet sætter to hold mod hinanden: Terroristerne og Antiterroristerne. Begge sider har til opgave at eliminere den anden, samtidig med at de gennemfører separate mål. Terroristerne skal alt efter spilletilstanden enten plant en bombe eller forsvare gidsler, mens Antiterroristerne enten skal forhindre bomben i at blive plantet, ødelægge bomben, eller redde gidslerne.
Fortnite
Fortnite er et samarbejds- og overlevelsescomputerspil.
En selvstændig version, Fortnite Battle Royale, blev udgivet i september 2017. I det forsøger 100 spillere at blive den eneste, som overlever.
Fortnite kan have op til fire spillere, der samarbejder på tilfældigt genererede kort. I eSportLigaens turneringskampe indsættes to spillere fra hvert hold sammen, og skal i dette tilfælde kæmpe om at få flest kills.
Rocket League
Rocket League er et køretøjsfodboldvideospil. Det vil sige “fodbold, men med raketdrevne biler”. I Rocket League skal spillerne på hvert af de to hold ved hjælp af raketdrevne køretøjer slå en bold i deres modstanders mål og derved score point i løbet kampen.
Hometrainer
Cykling på hometrainere har udviklet sig voldsomt de senere år, og hvor det tidligere mest blev brugt som et alternativ til den sure vintertræning, er det i dag en seriøs e-sport for både motionister og professionelle.
Det er et fåtal, der synes det er sjovt at træne på kolde og regnvåde vinterveje. Derfor har mange cykelmotionister ofte placeret cyklen i en hometrainer for at holde formen ved lige vinteren over.
I dag er den teknologiske udvikling nået så langt, at du via simulatorprogrammer som Bkool, Zwift og Kinomap kan træne virtuelt med dine holdkammerater fra cykelklubben eller dyste mod dine venner op ad berømte Tour de France-stigninger hjemme foran en skærm, i stuen, i kontoret, i garagen eller som nu i din lokale idrætsforening.
Udviklingen indenfor e-cykling er med andre ord eksploderet, og for nylig blev e-cykling anerkendt som en selvstændig disciplin under Danmarks Cykle Union, og DCU vil afholde DM i disciplinen i 2020. Samtidig har DCU og DGI i efteråret 2019 optaget den første forening inden for e-cykling, eCykle Klub Danmark (https://ecykleklub.dk/).
Hvem ved, måske bliver du klubmester på Alpe d’Huez.